Rehabiliteringsgruppe: Kom igen efter sygdom og ulykke!
Vi afholder et gruppeforløb til dig og andre der har været igennem en svær periode med sygdom, ulykke eller en kronisk diagnose. Vi planlægger at starte op i januar og søger interesserede til forløbet. Hvis du kunne have interesse så skriv til os på nedenstående kontaktformular.
Med venlig hilsen
Birgitte Grønbech og Gertie Amby
Lidt mere om forløbet
Gruppen bliver et sted, hvor du finder inspiration, medmenneskelig forståelse og fornyet robusthed. Alle i gruppen arbejder med at skabe et vendepunkt. Efter sygdom med stress, depression eller fysisk lidelse er udgangspunktet som regel et skrøbeligt lavpunkt.
Dine udfordringer genkendes ofte af flere andre gruppemedlemmer. Det er altid inspirerende at høre andre få støtte. Det er samtidig givende for dig at støtte andre dér, hvor du selv er lykkedes med at komme videre.
Selve rammerne for dialogen faciliteres professionelt af Rødovre Terapicenter. Desuden får I nogle relevante faglige oplæg og øvelser som giver næring til udvikling.
Vi arbejder også med nogle øvelser og værktøjer
Opgaver til refleksion og selvudvikling kan fx være: at styrke personlig robusthed gennem stresshåndteringsværktøjer, værktøjer til personlig lederskab og kommunikation, forståelse af/håndtering af tendenser til at underprioritere dig selv, at fastholde fokus på det vigtige i livet osv.
Første gang bruger vi 2 1/2 time, hvor vi lærer hinandens historier at kende og herefter vil programmet se således ud:
Del 1 kl. 17 (1,5 timer)
- Check ind med en mindfulness-øvelse og fokus på din tilstand i overskrifter
- Runde hvor I byder ind med dét, der fylder i hverdagen, tankerne, følelsernePause (1/2 time)
Del 2 kl. 19 (1 time)
- Oplæg fra en af psykoterapeuterne
- Refleksionsrunde
- Afslutning med hjemmeopgaver
Praktisk omkring rammer og stedVi mødes hver 14. dag. Gruppen arbejder i 2,5 timer med ½ time pause. Gruppen bliver på maks. 8 personer Der serveres vand/te/kaffe og lette frugt/nøddeanretninger Adressen er Rødovrevej 247, st., 2610 Rødovre Pris: 1.500,- for fem gange eller 400 pr. gang. |
---|
Se videopræsentation af Gertie
Ring +45 27 26 58 01
Se videopræsentation af Birgitte
Ring +45 21 78 84 42